Menu

Ungdomsudvalgsmøde 14. maj 2018

16. februar 2019 kl. 10:36

1. Tøj
Trænertøj leveret til Albæk og Erik. Der er kun NIF-logo på, der står ikke TRÆNER på. Det lever ikke op til vores aftale. Der skal ikke være sponsor på, men der skal stå TRÆNER på ryggen af T-shirt, på bryst af jakke og på bryst af sweatshirt – på bryst er over logo. Der skal holdes møde med Palle. Der er en skriftlig aftale omkring rabataftale, men ikke en færdig aftale omkring udseende udover de mails, der er sendt ved drypbestillinger. Der skal strammes op på kommunikationen. Dette ud fra et møde med Palle, og han får udleveret tegninger af hvordan et sæt tøj til trænerne skal se ud.

Strømper: Peder har bestilt strømper til lager. De er nu leveret.

Der er bestilt et sæt udstillingstøj til en gine, der skal stå udstillet i klubben.

2. FKO/NIF samarbejde
Der er møde mandag d. 14. maj med Tubbi m.fl. fra FKO og rep. fra vores ungdomsudvalg. Der vil være skriftligt referat af mødet til arkiv og info til bestyrelse. Mødet handler om U17 og U15.

3. Småbørnsfodbold – Vi starter et børnehold op for 2-5 årige. Jonatan er træner, vi har bolde og kegler, markedsføring og assitent til Jonatan på plads. Holdet træner tirsdag kl. 16-16.45 og koster 200 kr. Om året.

4. Markedsføring af hold – det er vigtigt for at brande klubben. Hvordan får vi budskabet ud? Det er vigtigt, at trænerne bakker op om at gøre deres hold synlige. Få forældrene til at hjælpe, når de tager billeder eller kommenterer på en kamp. Det kræver ikke meget, men jo flere hold, vi kan fortælle små historier om, desto bedre. Vi er en levende klub, vi skal ikke være usynlige.

5. Hvor er trænerne til U9 når der er kamp? Der er 3 overordnede trænere på holdet, ingen assistenter. Der SKAL være en træner med til stævne. Dette behandles videre i bestyrelsen.

6. Sommerland: Der er kommet rigtig mange tilmeldinger. Men ikke nogen fra vores egne hold. Der skal gives besked i trænergruppen – Giv Torsten besked. Julie og Joan koordinerer parkering. U17 hjælper som dommere i 3 dage. Peder og Kåre (Sommerland) har møde indenfor 14 dage. Toilet og dommere = Peder. Parkering = Julie og Joan. Toiletter tømmes midtuge mellem de 2 Sommerlandstævner.

7. Fællesspisning: Onsdag d. 16. maj. U13-pigerne spiller hjemme og U11-drenge række 4 gør også. Burger som altid. Der skal være en i august også.

8. A. Arbejdsdag i klubben: Sløjfer vi i år, vi har fået en fin pensionist til at ordne det, det er super!

B. Reklameomdeling 27/6-1/7. D. 30/6. Torsten sender ud til alle via Klub-modul, at der er reklameomdeling dér, og det sættes op så man kan tilmelde sig med bil og antal. Der vil være burgere og en sodavand til dem, der har deltaget. Koordinering sammen med Peder, Torsten og Ilsø, ruterne tildeles holdene, så alle hold skal deltage.

Cykelløbet: 5. august (dagen efter O’mallie’s cup). Dette er ikke ungdomsudvalgets projekt. Det er kl. 8-16. Vi har rigeligt i ungdomsudvalget uden dette projekt. Julie giver Allan besked.

Storskærmsarrangement: Det er noget med fadøl, så derfor er det ikke noget med ungdomsudvalget. Vi peger på seniorudvalget.

9. Nye frivilligroller: Kommunikationsansvarlig. God idé. Måske Anne-Mette Thomsen? Aktivitetsudvalg – god idé. Dog ikke fællesspisninger. Frivilligrekrutter?

10. Disciplinærsager: Ungdomsudvalget indstiller til bestyrelsen at ungdomstrænere, der har episoder, der strider mod klubbens og DBUs værdier, tager kontakt til ungdomsformanden øjeblikkeligt efter kampen. Ungdomsudvalget indstiller til at alle disciplinærsager indgives til DBU til afgørelse. Dette for at beskytte spillere, trænere, frivillige i øvrigt og klubben. Vi ønsker os en klar politik på området og en skriftlig procedure for hvordan NIF håndterer disciplinærsager i NIF og i samarbejder. Dette videregives til bestyrelsen.

11. EVT:

De syriske drenge: Stopper/bliver kede af det, fordi de andre råber af dem. Der skal være klare rammer for alle børn. Alle skal tale pænt til hinanden. Holdfølelse er både omkring spillet og socialt. Det er meget vigtigt, at man tager snakken med de spillere man har, og forklarer spillerne, at man ikke kan vinde en fodboldkamp, hvis man ikke vil spille den medspiller, der er nærmest, UANSET hvem det så er, der er nærmest. Sig det til udødelighed, så det siver ind. Det er dog også vigtigt, at man følger holdets aftalte spilleregler (f.eks. Træner, når der er træning), ansvar for trivsel går begge veje.

 

Status m.v. på hold gennemgået. Peder har takket ja til at være U13-pigetræner i første omgang frem til nytår.

 

Trænerarrangement. Idéer løst gennemgået.

Luk