Menu

Endnu en integrationspris til NIF

image Julie og Peter hentede prisen hjem fra Aalborg til Nykøbing
25. september 2019 kl. 08:18
Se nyhedsindslag og avisomtaler m.m. her

Peter Jensen, der er træner for U13 drengene, rejste i weekenden til Aalborg Kongres Center, som klubbens repræsentant, for at modtage Basel Kamals Mindepris og en medfølgende check på hele 20.000 kr., der blev overrakt foran et publikum på mere end 700 personer, der er samlet til 3Fs kongres.

Peter Jensen har selv oplevet hvordan den fokuserede integrationsindsats har indflydelse på fodboldbørnenes trivsel og indbyrdes forhold, og er både glad og stolt over anerkendelsen. ”Selvom vi alle er involveret i at hjælpe nye medlemmer så godt i gang som muligt, er det vigtigt, at der er én, der er dedikeret til at samle trådene, så vi, der er trænere, kan fokusere på træningen og ikke på fritidspas, indmeldelser, og alt det andet, der skal holdes styr på udenfor banen”, siger Peter Jensen. 

Det er klubfrivillig Julie Jensen, der har indstillet klubben til prisen, og i denne anledning ligeså var inviteret til prisoverrækkelse i Aalborg: ”Det kan godt være, det er mig, der er tovholder på integrationsrelaterede opgaver, men det er en klubindsats at tage godt imod nye, og gøre det nemt at komme med i fællesskabet i foreningen. Det synes jeg både børn og voksne i klubben er rigtig gode til, og det gode samarbejde med kommune, skole og Røde Kors er medvirkende til, at vi lykkes”.

Luk