Menu

Kvinderne har taget hul på forsæsonen

image
JJ/foto: Katrine Juliussen
24. februar 2024 kl. 19:07

Hvor mange spillere skal der til en 11-mandskamp? Vi sendte 22. Til samme hold, vel at mærke.

Må man godt kalde det 11-mandskamp, når det er kvinder, der spiller? Ja, det tager vi faktisk ikke så tungt.

Hos Nykøbing IF var der i dag træningskamp på udebane i Svinninge for kvindesenior, og det er altså stærkt nok at møde op med de første 22, der melder sig. Der blev lånt lidt ekstra trøjer, taget holdfoto, og spillet træningskamp, alt sammen med højt humør. 

Om en måned er holdet på træningsweekend nede sydpå - altså bare et par timers kørsel fra hjemmebanen på Kongeengen, for det er vigtigt, at tage afsted for fællesskabets skyld, men det er også vigtigt at tage hensyn til at nogle spillere skal kunne komme hjem til børn osv., og derfor er valget meget bevidst faldet på en efterskole på Sydsjælland, så det føles som "væk hjemmefra i samlet flok", og samtidig hurtigt kan tilpasses. Trænerne og spillerne indbyrdes er gode til at tage hensyn til at aldersspændet er over flere år, end man er vant til på ungdomsholdene, og det bevirker, at der er en rigtig god stemning i den store trup.

De yngste piger på holdet er født i 2009, mens de ældste er unge, aktive kvinder (ikke et ord om alder). Der er 4 trænere tilknyttet truppen, der træner hver mandag aften kl. 19, og efterhånden som vejret tillader det, og sæsonen rykker nærmere, også om torsagen. Holdet er tilmeldt både 11- og 8-mandsturnering i foråret. Har du også lyst til at være med, så er det bare at møde op eller kontakte os i klubben. 

Vi har selvfølgelig også fodboldtilbud for yngre piger - spørg for mere info.

Luk