Menu

Store Larsen lyner i debutkamp

image
REJ
21. oktober 2020 kl. 08:41
Tirsdag den 20. oktober 2020, blev dagen hvor Nykøbing IFs egen - ja, man kan vel kalde ham "store Larsen" og ellers bare "Larsen" - fik sin længeventede debut på NIFs veteranhold, og det var en glad mand, som kunne trække de blå-hvide farver på. De alderende, men stadig gode, veteraner virkede også som om, de var glade for, at de nu kunne tage Larsen med til deres kampe, idet han på dette plan fortsat er en ung mand.😊
Larsen vil være yngste mand på holdet et år eller to inden de næste oldboyser runder det skarpe hjørne på 50 år. Han har med en livslang gang i klubben spillet på stort set alle årgange i NIF helt fra en lille dreng og til i dag som 50-årig, og har ageret forsvarsgeneral på klubbens førstehold i utallige år. Han har altid givet en hånd med, når der skulle laves frivilligt arbejde i klubben, og har siddet i bestyrelsen som seniorformand en del år.
Larsen er så dedikeret klub- og NIF mand, at han for en del år siden fik tatoveret NIF-logoet på sit ben, og er den dag i dag glad for at vise klubbens logo frem. Han spiller i dag på klubbens oldboyshold, og nu også på veteranholdet, og hertil kommer, at han i ny og næ også hjælper til på klubbens serie 5 hold, hvis de mangler spillere.
Hele klubben ønsker Larsen tillykke med de 50 år, og selvfølgelig tillykke med debuten💙🤍, og vi glæder os til at følge det vi vil kalde "en vaskeægte NIF LEGENDE" i hans videre færden i de blå og hvide farver i fremtiden.
Kampen tirsdag blev i øvrigt vundet over rækkens nummer 1, og endda med et debut-mål fra Larsen støvler.
Kæmpe tillykke til Larsen. 🤍💙🤍.
Luk