Menu

Referat best. møde 7. november 2019

image
15. november 2019 kl. 11:30

Fraværende: Martin Madsen, Per Sørensen og Niclas van Weezel

1.       Orientering fra senior og ungdomsafdelingen

Der opleves en god stemning i seniorafdelingen med tendens til at mange møder til træning. Der er planlagt træningslejr for seniorerne. Det er aftalt at damesenior kan bruge indendørstræningstid hver tirsdag fra klokken 19.00 – 20.00

Ungdomsafdelingen har holdt afslutningsfest med 200 deltagere. Det er besluttet at der ikke deles pjecer ud. Der er aftalt ungdomstrænermøde den 25. november. DGIs Plads til Alle pulje har betalt 4 x kontingent og 2 x tilskud på 500 kr. til Holland cup. Hjemmesiden er færdigt opdateret, med mindre nogen ikke er vendt tilbage på opfordringer om ændringer. Den er gjort responsiv, så den fungerer på mobil, og den er blevet søgbar i Google. Thyregod: Vi regner på bus i 2 str., mangler i begge tilfælde små 20.000 kr. og har sat egenbetaling op til 600 kr. Der er tilmeldingsfrist 20. november og betalingsfrist til nytår. 15. november tager vi til landskamp med Ungdommerne

2.       Økonomi

Udsat til næste møde. Der er dog fremsendt betalingsanmodning til de sponsorer der har givet tilsagn om støtte.

3.       Sponsorer for kommende sæson

Udsat til næste møde.

4.       Medlemssituationen

Der er pt. 199 medlemmer som alle har betalt kontingent.

5.       Bestyrelsessituationen op til næste generalforsamling

Alle har givet tilsagn om at fortsætte.

6.       Oprydning/omrokering i lokalerne

Det er aftalt at seniorer, Oldboys og veteraner får tøj og boldrum i vaskerummet for derved at frigive plads til ungdomsafdelingens grej i boldrummet. Herudover skal der aftales en dato for generel oprydning i lokalerne.

7.       Ønsker til den selvejende institution

Toiletter og håndvaske står højt på prioriteringslisten. Herudover drøftes hvorvidt omklædning 3 og 4 kan anvendes mere hensigtsmæssigt  eventuelt ved en sammenlægning af de to rum. Dette drøftes den 10. november på et møde med bestyrelsen i den selvejende. Endelig ønskes en renovering af omklædning 1 og 2.

8.       Eventuelt

Der arbejdes med en ændring af Bytrommen Cup. Der er nedsat en arbejdsgruppe der arbejder videre med planerne. Udskiftning af hegn omkring stadion påbegyndes snart.

Luk