Menu

Bliv en del af Stjerneholdet

image
30. september 2024 kl. 11:07

Onsdag d. 23. oktober inviterer vi på informationsmøde/opstartsmøde for klubbens nye børnehold, Stjerneholdet. 

Det er fodbold for dig, der fx. har autisme, ADHD, udviklingshandicap eller cerebral parese.

Fokus er på oplevelsen af at være aktiv i foreningslivet uden forventninger om store fodboldmæssige talenter eller præstationer, men vi spiller selvfølgelig bold og hygger os sammen som et hold. 

Det er et lille hold, og der bliver taget hensyn til alle, så både nybegyndere og mere erfarne får det sjovt. 

Træner/tovholder på holdet er Joan Fredslund, mangeårig soccermom og frivillig i klubben, der nu vender tilbage og tager en tørn for børnene og Nykøbing IF. Joan arbejder til hverdag som lærer, og vi er superglade for at byde hende velkommen i klubben igen.

På opstartsmødet d. 23. oktober vil også repræsentanter fra DBU Sjælland og Parasport Danmark være til stede. 

Træningen vil i vintersæsonen være i Kongehallen, hvor der ikke må spilles med fodboldstøvler, kun kondisko. Vi kigger ind i hallen d. 23., så alle ved, hvor det foregår. Der vil selvfølgelig være mulighed for omklædning og toiletbesøg i klubhuset. 

Vi glæder os meget til at Stjerneholdet starter op!

 

Luk