Menu

Endnu et nyt NiF-hold på vej

image Nu starter årgang 2019 og 2020 op
JJ
12. maj 2024 kl. 19:16

Når Pinsen går på hæld, starter seneste skud på Nif-stammen op.

Fra 2. pinsedag og hver mandag fremadrettet, er der fodbold for årgang 2019 og 2020 på Kongeengen. Det er Katia, der er mor til en af de kommende spillere - og faktisk også selv spiller på klubbens dameseniorhold, der har taget trænerstafetten i hånden, og er klar til at starte det 3. nye hold i klubben op i dette forår.

Vi ønsker os stadig 1-2 andre, der vil være med til at få holdet til at spille max, og vi forventer i det hele taget en høj grad af forældreengagement, så alle børn får en god oplevelse. Holdet er for alle aktive og boldglade børn, både drenge og piger.

Du kan læse mere om holdet på hjemmesiden under hold. Man behøver ikke melde sig til, bare mød op kl 16.50 i tøj, der er let at bevæge sig i - det gælder for både børn og medfølgende forældre. Husk drikkedunk, lad mobilen ligge, og kom med ud og hav det sjovt!

Vi glæder os meget til at få et hold for de yngste igen!

Vil du være træner eller sponsor på holdet, eller har du spørgsmål? Så kontakt ungdomsformand Julie, tlf 51964333

Foto: DBU

Luk