Menu

Invitation til infomøde: Vi vil gøre endnu mere for børnene

image Foto fra forårets afvikling af Pigeraketten
JJ
16. oktober 2024 kl. 18:43

Måske har du godt kunne mærke, at vi har gjort en masse ekstra for klubbens børn på det sidste. Og det bliver ikke det sidste, for vi har indgået en aftale med DBU Sjælland om, at vi går benhårdt efter at blive ny DBU Børneklub. Vi har underskrevet en samarbejdsaftalen, som forpligter  os til at efterleve DBUs børnesyn, som består af 12 rettigheder og 10 børneløfter. Dem kan du læse meget mere om her.

Hvor rettighederne beskriver barnets grund­læggende rettigheder som menneske, er bør­neløfterne anvisninger på, hvordan børnetrænere og andre voksne pædagogisk arbejder med børnene i fodboldmæssige sam­menhænge.

Når Nykøbing IF indgår en aftale om at blive DBU Børneklub, så skyldes det, at vi har et ønske om at skabe et bæredygtigt børnemiljø, hvor så mange børn som muligt, finder glæden ved at spille fodbold. Vi forpligter os også til både strategisk, organisatorisk og økonomisk at prioritere børnefodbolden.

Da vi ved, at dette ambitiøse projekt kan rejse mange spørgsmål, og da vi ønsker at komme så godt i gang som muligt i fællesskab og som samlet klub, afholder vi et informationsmøde for klubbens trænere og holdledere, samt forældre til spillere på klubbens børnehold (t.o.m. U12). Læs mere herunder:

Luk