Menu

Kontingentopkrævning på vej

image
JJ
29. februar 2024 kl. 10:38

Det er snart tid til kontingentopkrævning, og vi har derfor samlet svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi får i denne forbindelse. 

I Nykøbing IF har vi automatisk kontingentopkrævning, og det gør det nemt for os alle, så der er mere tid til fodbold. Kontingentet opkræves fra det betalingskort, du selv har tilmeldt din profil ved indmeldelse. Du får en påmindelse på mail/notifikation nogle dage inden. Kontingent opkræves 2x om året, 1. april og 1. august.

Man kan selvfølgelig ikke spille, hvis man ikke har betalt.

Nyt betalingskort
Har du fået nyt betalingskort, så kan du rette kortoplysninger på mit.dbu.dk. Her i videoen kan du se hvordan man gør fra pc, men du kan også bare bruge din telefon. 

Kontaktperson
Er du kontaktperson for et medlem, skal du logge ind på medlemmets profil for at skifte kortoplysninger, da betalingen er knyttet direkte til den, der er medlem. 

Udmeldelse
Skal du ikke være medlem hos os mere i denne omgang, er vi kede af at se dig gå. Du kan melde dig ud via hjemmesiden eller fodbold app'en. Klik her for at komme til vores side om udmeldelse.

Fritidspas
Hvis du har et barn i alderen 3 år til og med 10. klasse og I har begrænsede økonomiske ressourcer i familien, kan der søges fritidspas. Har du allerede et fritidspas eller vil du høre nærmere, kontakt ungdomsformand Julie Jensen

Spørgsmål vedr. kontingent/medlemskab i øvrigt
Er du seniorspiller, så kontakt din træner eller seniorformand Peter Larsen
Er du forælder til en børne- eller ungdomsspiller, så kontakt dit barns træner eller ungdomsformand Julie Jensen

 

Luk