Oldboys og turneringsvindende veteraner lægger godt fra start i vinterturneringerne

Med en flot turneringssejr i baghånden, så fortsætter udendørssæsonen for klubbens ”gamle drenge”.
Selvom fodboldsæsonen i udendørs er slut for mange, ja, så er der stadig bold på Kongeengen vinteren over.
NIF har 2 hold med i den lokale Ods-turnering, et oldboyshold i aldersgruppen 30-50 år, og så et veteranhold, hvor man skal have rundet de gyldne 5.0.
Og hvilke hold! Oldboysholdet, som p.t. kun spiller i vinterturneringen, har efter de første 3 kampe vundet de 2 og spillet én uafgjort, så det må siges, at de er kommet godt fra start.
Vores veteranhold spillede onsdag aften deres første kamp i vintertuneringen, hvor Holbæk på udebane var modstanderen. Kampen endte 6-2 i NIF's favør, og det ser ud som om, at klubbens ældste gutter fortsætter med at imponere mod stort set alle de andre hold.
Det skal nemlig siges, at veteranerne kommer direkte fra en frisk tuneringssejr i sommer - de vandt nemlig hele sommerturneringen, som består af hold fra hele Odsherred og Holbæk med. Der underdrives nok ikke, når vi siger at NIF's grå guld p.t. er det bedste veteranhold i området, og der spilles bare virkelig god fodbold hver gang de betræder banen. Skulle man lyste at bevæge sig ud og se gutterne spille, så spiller oldboys hjemme om mandagen, og veteranerne om tirsdagen. Det er selvfølgelig ikke hver uge, da der også er udekampe, men vi prøver at holder alle opdateret, når vi spiller på hjemmebane.
Og så skal der selvfølgelig lyde et stort tillykke fra hele klubben med den flotte sommer tuneringssejr til klubbens Veteraner. I gør det super godt.
Skulle man have lyst til at sponsorere enten veteranerne og eller oldboys'erne, så er tiden til at begge hold skal have nye kampsæt, aftalerne gælder for minimum 2 år, hvor ens logo vil pryde spillerne til hver kamp. Kontakt Rene 60291096 eller Per 29459061, skulle man være interesseret i at støtte et af holdene.
De venligste hilsner NIF.