Menu

Thomas Aasklint bliver børnetrænernes træner

image
JJ
07. februar 2025 kl. 08:12

Vi har indgået en meget spændende aftale med Thomas Aasklint om at bidrage til et endnu bedre fodbold- og børnemiljø i klubben, et samarbejde, vi ser meget frem til.

Thomas har tidligere selv trænet børne- og ungdomshold i hhv. NIF og Tuse og er p.t. tilknyttet trænerteamet omkring NIFs herresenior. 

Det bliver primært på træningsbanen, Thomas vil støtte og vejlede klubbens trænere, idet børneudviklingstrænerens kerneydelse er at:

  • Kvalificere træningsmiljøet med henblik på dygtigere, gladere og sundere børn.
  • Kvalificere træningsmiljøet ved at coache og træne børnetræneren.
  • Hjælpe med at låse op for børnetrænernes egen nysgerrighed, læring og kreativitet.
  • Evaluere og udvikle børnefodboldmiljøerne
  • Implicit i kerneydelsen er videndeling med bestyrelsen, hvor viden bidrager til at udvikle og forbedre forholdene for og i børnefodboldmiljøet på banen.

Sideløbende med indsatsen på banen deltager Thomas i netværk for Børneudviklingstrænere, og uddanner sig, så han kommer til at være klædt på med UEFA C-trænerlicens og Børneudviklingstræneruddannelsen.

Vi har på flere hold i klubben haft stor glæde af at have inspirationstræner fra DBU på besøg, og med denne løsning får vi en kontinuerlig inspirations- og sparringspartner for vores trænere, som en del af vores egen klub. 

Thomas er far til Hannah og Karla, der begge er at finde på klubbens kvindeseniorhold, og så er han gift med Marie, der dog holder sig uden for sidelinjen.

Nykøbing IF blev udnævnt til DBU Børneklub tilbage i december, og forventningen til dette er, at vi kan tilbyde endnu sjovere og endnu bedre fodboldtræning og klubliv for klubbens børn.

Vi har p.t flg. børne- og ungdomshold i NIF:

Mixhold for årgang 2019/20 Forældre/barn 
Mixhold for årgang 2017/18
Årgang 15/16/17 Piger
Årgang 16 Drenge
Årgang 14/15 Drenge
Årgang 13/14 Piger
Årgang 10/11/12 Piger
Årgang 11/12/13 Drenge
Stjerneholdet for børn med diagnoser

Vi glæder os virkelig meget over at få Thomas med på holdet i denne rolle, og er ikke i tvivl om, at det vil gøre det endnu sjovere at være fodboldspiller og -træner i Nykøbing IF.

Velkommen i Børneudviklingstrænerrollen, Thomas!

Luk