Træningsopstart for herresenior 24/1
SAVE THE DATE!
Så er det tid til træningsopstart for Nykøbing IF`s herresenior. Lørdag den 24. januar 2026 starter NIF herresenior op på den kommende forårssæson, og alle, som har lyst til bold, er inviteret med.
Vi mødes kl. 12.00 i klubhuset på Egebjergvej 46, her siges goddag, så er der omklædning, og kl. 13.00 er der så et par timers træning på kunstbanen i Klint. Efter træning tager vi tilbage i klubben og bader for derefter at sætte os i cafeteriaet til lidt spisning. Her vil klubbens nye herreseniortræner Ib Kristensen komme med et oplæg for forårssæsonen 2026, som helt sikkert bliver lækkert og spændende. Allerede nu kan Ib og klubben afsløre, at der i uge 11 vil være træningslejr, hvor herreseniorafdelingen vil besøge Thy i Jylland til 3 dage med bold, social hygge og samvær. Der køres i fælles bus derop, og der bliver også her rig mulighed for at hygge i flok.
Som skrevet, så er alle, som kunne se sig selv som seniorspiller i Nykøbing If, inviteret til den 24. januar. Man behøver ikke nødvendigvis være medlem for at deltage, men bare dukke op, mærke stemningen og få rørt sig lidt med alle de andre spillere fra klubben. Find støvlerne frem og kig ned, nye som gamle, unge som ældre, så ses vi til en fantastisk opstart i fodboldens tegn.
De bedste hilsner fra cheftræner Ib Kristiansen og Nykøbing IF.
Ønsker du at høre mere om Nykøbing Herresenior afdeling eller har spørgsmål herom, kan du/I kontakte, seniorformand Peter Larsen, Næstformand Per ”Manse” Christiansen, eller cheftræner Ib Kristensen på et af nedenstående numre.
Ib. Tlf. 23103378
Peter. Tlf. 50716355
Manse. Tlf. 29459061