Menu

U14 pigerne på tur til Orifarm Øens Hold Cup på Fyn

image
JLH/red. JJ
01. december 2023 kl. 12:09

Klubbens U14 piger har netop været på tur til Næsby (Odense N) for, at deltage i Orifarm Øens Hold Cup. Stævnet var et 8v8 træningsstævne, hvor vi fik mulighed for at spille mod nogle helt andre hold, end vi er vant til.

Kamperfaring på kunstgræs
Første træningskamp blev allerede spillet fredag aften, hvor spillerne var tanket godt op på McD.
I Nyborg blev vi indkvarteret på Kroggårdsskolen, som skulle være vores base de næste 3 dage. Kampen var mod hjemmeholdet, Næsby, på deres kunstgræsbane, hvilket man hurtig kunne se var til deres fordel. Tempoet er langt hurtigere, især når der også er et frostlag på banen. Det blev til et nederlag på 1-3, men som altid er der intet, der kan slå U14 pigerne ud.

Fantastisk sammenhold
Selvom holdet består af piger fra forskellige skoler, med stor forskel i fodbolderfaring og fysik, er det bedste sammenhold og fællesskab kendetegnende for dette hold. Pigerne er altid støttende og hjælpsomme overfor hinanden og de hold, vi møder. Vi havde talt lidt om, at den største udfordring ved sådanne stævner ikke er den enkelte kamp, man spiller, men at holde moralen højt hele vejen igennem stævnet (som når det Danske Kvindelandshold eller andre hold deltager ved slutrunder), og so far so good. Vi fik serveret pasta med kødsovs i Næsbys klubhus kl. 21 fredag aften, og derefter skulle vi tilbage til skolen og gøre klar til at sove. Der var små 700 andre på samme skole, så det var en fest for alle.

Blandet kamperfaring på græsbane
Lørdag startede med morgenmad i skolens idrætshal, hvorefter vi skulle spille vores 2. kamp. Det var mod Dalum på almindelig græsbane, og der stemplede vi os ind i træningsturneringen og vandt 5-0. Med trætte ben og højt humør satte vi os ind i klubhuset for at forbedrede os på den næste kamp, som skulle spilles på samme bane. Det var mod B93, og her fik vi en lektion i, hvorledes 8vs8 også kan spilles med fart over kanterne, og flere spillere fremme på vores banehalvdel. Vi tabte 0-5.

Snestorm og "tvillingeklub"
Så var det tid til frokost, som blev serveret i et telt, der var opstillet til lejligheden - derefter over på skolen for at lade op til dagens sidste kamp. Endnu engang, og meget sigende for U14-spillerne, var humøret i top, selvfølgelig suppleret med nogle trætte ben. Vi fik lavet udstrækningsøvelser og evalueret på de 2 kampe. Dagens sidste kamp skulle spilles kl. 16. Pigerne spillede deres bedste kamp til dato mod Virum, med is i maven og et mod, som jeg ikke har set tidligere, vendte spillet, spillede tilbage til målvogteren, og lavede rigtig mange god løb, både med og uden bold. Vi vandt 2-0 i en mindre snestorm.

Kommende træningsweekend
Virum spillede godt, og pigerne klikkede med dem, så måske er det fremadrettet vores "tvillingeklub" - vi skal højst tænkeligt spille mod dem igen i løbet af februar 2024, og evt. holde en træningsweekend ved dem med overnatning i deres klubhus. Dialogen trænerne imellem er godt igang. 

Aftenen var fri til at gå rundt og tale med de andre hold, der deltog, og især NIF og Virum havde en fest sammen. Søndag morgen var frosten sat ind, så efter en tidlig morgenmad og udmelding fra arrangøren om, at banerne var lukket grundt frosten, gik turen hjemover, og spillerne blev hentet af deres familier ved Odsherreds bedste fodboldklub, Nykøbing IF.

Udgifterne til turen blev bragt ned på en lav egenbetaling takket være støtte fra støtteforeningen og tilskud fra klubben, og en weekendtur med masser af socialt, fodbold, transport, forplejning og overnatning kostede derfor ikke mere end et par 100 kr. pr. spiller.

Fremtiden byder på flere oplevelser - og måske 11v11
Det har været så stor en succes og kæmpe oplevelse for alle, at vi allerede nu er begyndt, at planlægge en tur i foråret, som sandsynligvis bliver til "Girls Cup - mini EM" i den sidste weekend i juni. I melletiden træner vi frem mod forårstuneringen, som starter til april. I mellemtiden har vi ca. 5 træningskampe for at styrke vores spil og det allerede fantastiske sammenhold på holdet.

Vi håber meget, at holdet forsætter vokseværket henover de næste par måneder (vi er pt. 18 spillere), og med 2-4 flere spillere, vil vi med sikkerhed spille 11vs11 i forårstuneringen - men det har trænertemaet heldigvis et par måneder endnu til at vurdere i sammenarbejde med spillerne og deres forældre.

Luk