Menu

U16 piger Marielyst

image
18. marts 2023 kl. 16:46

Denne weekend er Nykøbing IF's u 16 piger på træningslejr i Marielyst ved Nykøbing Falster. De 14 piger, som kunne deltage, er kørt i 2 lejede busser med trænerne Christian Albæk, Christian Mosebo, Julie Jensen, og René Jensen ned til et lejet luksussommerhus, hvor programmet hovedsageligt hedder socialt samvær, ryste sammen som hold, og egentlig bare lidt fritid med sine klub- og holdkammerater.

I dag lørdag var pigerne inde og spille træningskamp mod Nykøbing Falster's U16 piger, og Nykøbing vandt kampen 3-1, desværre var det bare pigerne fra den "forkerte" Nykøbing, der vandt, og det var selvom der var klart overtal i spil og chancer til pigerne fra NIF. Trænerne forbarmede sig nu alligevel overfor pigerne, og tog dem med på McDonalds efter kampen, til stor glæde for dem alle.

Resten af dagen og aftenen lørdag vil gå med hygge i sommerhuset hvor der både er pool, spa, billiard, dart, bordtennis samt en masse andre aktiviteter. Pigerne står selv for madlavningen, og i aften har de bestemt sig for hjemmelavet tomatsuppe til alle.

I morgen søndag vil busserne igen bevæge sig mod det "rigtige" Nykøbing. Pigerne, pigernes trænere, samt Nykøbing IF, vil gerne benytte lejligheden til at takke sponsorerne som gjorde turen mulig, det er støtteforeningen Nykøbing IF, Expert i Asnæs, samt DBUs Ungdomsfond. Selvfølgelig har pigerne selv givet en "skilling" for at komme med, men stort tak til sponsorerne skal lyde💙🤍

Luk